Typer og klicheer

Til tryk der udføres ved varmeprægning, anvendes typer, klichéer og/eller nummeratører, som anbringes i en typeholder, og fordelen ved typer er, at de nemt kan udskiftes og kombineres.

Typeholdere designes efter dit ønske og registreres med serienumre.

Typerne leveres som standard i messing i stilhøjderne 2, 3, 3,8 og 5 mm.

Typer er velegnet til prægning af datoer, lotnumre og batchnumre og korte tekster. Elmoprint fører et stort udvalg af standarttyper, så vi kan levere fra dag til dag

På bestilling fremstilles typer af enhver art, f.eks. arabisk, kyrillisk, græsk og kinesisk tekst, eller små mærker, f.eks. ovalmærker (EØF-numre) til mejerier og slagterier.

Ståltyper, T-sporstyper og typer til prægning på konkave, konvekse og sfæriske flader kan også leveres.

Til prægning af logoer, mærker, stregkoder og længere tekster, f.eks. ingredienslister anvendes klichéer: 4mm ætset eller graveret magnesium- eller messingplade.

Typeholdere kan bruges til at holde klicheer eller nummeratører, ligesom det er muligt at kombinere typer, klicheer og nummeratør på samme typeholder.

Elmoprint designer typeholdere efter dit behov og ønsker. Typeholdere har et ikke-varmeledende håndtag og kan nemt tages ud af printeren, hvorefter du kan udskifte typer og/eller klichéer.

Til datomærkning eller lot- og batchnummering, hvor der blot skal trykkes 1 enkelt linie med et fastdefineret format, kan du med fordel anvende en nummeratør med hjul, som nemt kan drejes, så omstillingen gøres simplere sammenlignet med udskiftning af typer.

 

typer-klicher-300x97

 

Vidste du?

Lad Elmoprint hjælpe dig, hvis du skal bruge typer til blindprægning i karton, da det stiller særlige krav til typernes form og hårdhed.

Kontakt os

Hvis du har spørgsmål til vores produkter, er du velkommen til at ringe eller skrive.

Gå til kontaktsiden